Anlægsgartner / Specialarbejder indenfor grønne områder søges til kunde i Køge
Er du anlægsgartner eller specialarbejder med erfaring inden for grønne områder, og trives du med en aktiv arbejdsdag i det fri?
Så har vi en spændende mulighed til dig.
Vi søger på vegne af en kunde i Køge 4 medarbejdere til vedligeholdelse af grønne områder. Du bliver en del af et team med fokus på kvalitet, samarbejde og en struktureret arbejdsdag.
Vi er et erfarent rekrutterings- og vikarbureau med over 50 års samlet erfaring, og vi lægger stor vægt på at matche de rette kandidater med de rette virksomheder.
Om jobbet
I stillingen vil du blandt andet komme til at arbejde med:
- Pleje og vedligeholdelse af grønne områder
- Græsslåning, hækklipning og buskrydning
- Arbejde ved rastepladser langs motorvejsstrækninger (for dele af teamet)
- Kørsel til og fra opgaver fra mødested i Køge
- Arbejde i henhold til sikkerhedsregler – herunder “Vejen som arbejdsplads”
- Samarbejde med kolleger i mindre teams
(1 medarbejder vil primært arbejde lokalt i Køge, mens de øvrige kører ud til opgaver ved Vejdirektoratet)
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med grøn pleje eller som anlægsgartner/specialarbejder
- Har certifikat i “Vejen som arbejdsplads” (krav)
- Har kørekort B (BE er en fordel, men ikke et krav)
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er mødestabil og trives med fysisk arbejde
- Har fokus på kvalitet og sikkerhed i arbejdet
- Bidrager positivt til samarbejdet
Vi tilbyder
- Arbejde i et stabilt og velfungerende team
- En aktiv arbejdsdag i det fri
- Fast mødetid mandag–fredag kl. 07.00–15.00
- Varierende opgaver inden for grøn pleje
- Gode arbejdsforhold med fokus på trivsel
- Løn efter kvalifikationer/overenskomst
- Mødested i Køge
Vi ringer alle op hurtigst muligt efter vi har modtaget ansøgningen så send din ansøgning og CV allerede i dag til job@sjvikar.dk og husk, at få skrevet dit tlf. nr. på ansøgningen.